Bedstes luftige pebernødder

I dag er der præcis 3 uger til jul. Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker alt ved julen. Indbegrebet af jul er hygge og julesmåkager – Herunder pebernødder. I min familie mangler der sjældent kage, og bestemt heller ikke i julen. Har vi en 4-5 forskellige slags julekager, har vi virkelig begrænset os. Derudover kommer al konfekten og det traditionelle juleslik.

Når det er jul har man en ekstra undskyldning for at spise kage og andre usunde sager. December er en måned, hvor man gør lidt ekstra ud af det hele og forkæler dem man holder af. Det hele behøves ikke at gå op i dyre gaver, man kan sagtens vise folk, at man sætter pris på dem uden at skulle bruge alverden. I søndags brugte jeg eksempelvis mine pebernødder som værtindegave til mine bedste forældre samt en portion til min far.

Hvor kommer de fra?

Det er som regel mig der står for pebernødderne i min familie. Det har jeg gjort de sidste 10 år – Det tænker jeg også, at jeg fortsætter med. Opskriften har jeg fra min bedstemor, men hvor hun har den fra, husker jeg ikke. Jeg husker blot, at vi en dag i december måned for efterhånden mange år siden, stod i hendes køkken og rullede pebernødder. Da hun ikke længere selv har kræfter til at rulle de mange pebernødder, giver jeg hende sommetider en portion i juletiden. Mine overboer går også hele året og snakker om dem, og glæder sig til den dag, hvor jeg lister op til dem med en portion til kaffen. 

Ingredienser

  • 250 gram mel
  • 0,5 tsk hjortetaksalt 
  • 0,5 tsk kanal
  • 0,5 tsk peber
  • 0,5 tsk neliker
  • 175 gram sukker
  • 100 gram smør
  • 1 æg
  • 2 spsk fløde (Jeg plejer at bruge plantemælk)

Fremgangsmåde

  • Pisk smør og sukker lyst og luftigt
  • Tilsæt ægget – Ved større portioner, tilsæt da æggene et ad gangen og pisk imellem hvert
  • Bland alle de tørre ingredienser og tilsæt dem dejen
  • Tilsæt til sidst fløden og pisk til en ensartet og glat dej
  • Sæt evt. dejen på køl i 30 minutter, for at få en mere fast dej
  • Beklæd imens 2 bageplader med bagepapir
  • Tænd ovnen på 180
  • Rul dejen ud i tynde lange pølser med en tykkelse omkring en 1-krone
  • Skær derefter rullerne ud i små stykker. Rul dem herefter til pebernødder – Det gør ikke noget at kuglerne ikke har præcis samme størrelse da de flyder ud og bliver forholdsvis ens i udtrykket
  • Sæt pebernødderne på en bageplade, men husk at have afstand imellem 
  • Pladerne bages i midten af ovnen ved 180 grader i ca. 10 minutter – Bag dem gerne ad to omgange
Udrullet pebernøddedej
Bedstes pebernødder

Hvis du har mod på at kaste dig ud i disse lækre pebernødder, så del endelig dit resultat med mig på instagram. Du kan enten bruge hastagget #julieshelbred eller tage min konto af samme navn. Der kan du også følge med i, hvad jeg ellers får lavet af lækkerrier i køkkenet.

Share this...
Email this to someone
email
Share on Facebook
Facebook

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Vi gemmer dine private data, og deler dem kun med tredjeparter, der gør denne ydelse mulig - Læs mere på http://julieshelbred.dk/cookie-og-privatpolitik/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Chocolate chip cookies
Kage

Chocolate chip cookies

Disse sprøde og lækre cookies er perfekte til en god omgang hygge. Jeg har tradition for, altid at lave dem til jul, men de kan sagtens spises året rundt!

Share this...
Email this to someone
email
Share on Facebook
Facebook
Læs mere »