Hvem er jeg?

Generelt

Mit navn er Julie og jeg er 23 år gammel. Jeg er en helt normal kvinde, med et helt normalt liv og drømme. Der er bare lige det, at jeg er født med en uhelbredelig bindevævssygdom, som gradvist forkalker mine led. Dette har siden jeg var 3 år gammelt, ført mit liv i en lidt anden retning. Men som jeg plejer at sige: sygdommen er ikke den jeg er, den er blot en del af mig

Jeg har flere gange gennem min opvækst hørt på samtlige sige: “Det er ikke muligt”“Det kan du ikke”“Jamen du er jo syg, skulle du ikke hellere”.  

Jeg lader mig dog ikke længere slå ned af disse kommentarere. Det er i stedet disse, der har givet mig det ekstra mod og viljestyrke til at gennemføre de ting, som andre har ment umulige. Denne blog er en af dem. Selvom jeg har haft en del modgang i mit liv, har jeg også valgt at tage en uddannelse, ligesom de fleste andre på min alder. 

 

 

 

Uddannelse

Som de fleste andre har jeg gennemført min folkeskole og 10. klasse. På grund af et sygdomsudbrud i 9. klasse, valgte jeg at tage på efterskole, hvilket hjalp mig rigtig meget både fagligt og socialt. Jeg kunne, trods min sygdom være med gennem dagen og samtidig holde de pauser, som min krop havde brug for. Desværre brød min sygdom ud igen i slutningen af mit efterskole ophold, hvorfor jeg valgte at tage min 10. klasse på fjernundervisning. Dette viste sig at være klogt, da jeg i februar samme år faldt og brækkede hoften. De følgende måneder røg jeg ind og ud af hospitalet, da jeg flere gange udviklede blodforgiftning. 

Student

Jeg har tit fået fortalt, at jeg ikke ville være i stand til at tage en gymnasial uddannelse Samfundets kasseinddeling gjorde det bestemt heller ikke nemmere. I 2018 fik jeg dog efter 4 års slid, endelig huen på hovedet! Jeg startede med at tage halvdelen af første og andet år på fjernundervisning, mens jeg gradvist forøgede timeantallet på selve skolen. 

Halvvejs gennem min gymnasietid bukkede min psyke sammen og jeg gik ned med stress. De mange bump på vejen samt en konstant kamp om at få lov til at færdiggøre mit studie medførte, at jeg ikke var tilfreds, før jeg som minimum fik karakteren 12. Dette er en stressfaktor i sig selv, men jeg er overbevist om, at mit slid og ønske om perfektion, har ført mig gennem mine kampe med et acceptabelt udbytte. 

Det sidste og fjerde år var fyldt med en masse sygdom. Jeg udviklede social angst, hvilke gjorde det svært for mig at deltage i undervisningen. Samtidig brød min sygdom ud, som gjorde mig sengeliggende det meste af efteråret. Da det hele begyndte at se lidt lysere ud, faldt jeg juleaftensdag og brækkede min knæskal. Jeg blev derfor sengeliggende endnu engang, og måtte forberede mig på min eksamen hjemmefra. Trods det faktum, at jeg nærmest ikke satte mine ben på skolen det år, endte jeg ud med et gennemsnit på lige under 10.   

Veni Vidi Vici  

Sabbatår - Anatomi samt frivillig for URK

Efter et hektisk år, valgte jeg at tage et sabbatår. De første måneder brugte jeg på endnu engang at lære at gå. En bedrift lægerne ikke havde tiltro til, da jeg mødte op på skadestuen med en perfekt flækket knæskal. Ved siden at min genoptræning tog jeg et online kursus i anatomi, fysiologi, sygdomslære og farmakologi (Hvordan kroppen er opbygget, fungerede samt hvilke sygdomme der kan ramme og hvordan de eventuelt kan behandles). 

Ved siden af mit studie valgte jeg pr. 1.1.19 at træde til som lokalformand i en nyoprettet afdeling af Ungdommens Røde Kors i Horsens. Jeg brugte de efterfølgende 8 måneder på at etablere afdelingen, inden jeg i august måned samme år måtte træde af. Presset var blevet for stort for min krop og jeg kunne ikke længere få en normal hverdag til at hænge sammen. Selv små ting, som hvad jeg skulle have til frokost,  kunne slå mig helt ud. Det er stadig noget som ærger mig den dag i dag, da jeg føler, at jeg ikke var tilstrækkelig nok – Men jeg har samtidig også lært vigtigheden af,  at huske at lytte til sin krops signaler inden det løber så vidt, som det gjorde for mig. 

Hue billede
Videregående uddannelse - Kost

Da jeg desværre ikke kom ind på bachleoruddannelsen i Ernæring og Sundhed, valgte jeg at tage endnu et sabbatår. Her lå mit hovedfokus på ernæring. Jeg startede derfor et forløb på et plejehjem i Kolding, hvor jeg blandt andet stod for den daglige kage til kaffen. Samtidig var jeg med til at nytænke kosten til de dysfagi-beboere som havde besvær med at spise.  

Under mit forløb fik jeg bevilliget en uddannelse som certificeret kostvejleder med speciale i vægttab, hvilket jeg færdiggjorde i marts 2020. På nuværende tidspunkt er jeg igang med et speciale indenfor økologi, stenalder- og vegetarkost, hvilket går godt i spænd med de erfaringer jeg selv har inden for dette i forhold til mit eget helbred. 

Til september starter jeg på VIA Univercity College, hvor jeg på nuværende tidspunkt har en plads på Global Nutrition and Health, som er en søsteruddannelse til Ernæring og sundhed. Min drøm er stadig, at få en plads her – Men det er dejligt, at min fremtid de næste 4 år er sikret og at jeg har en nogen lunde idé om, hvad jeg skal. 

Gennem de senere år har jeg fokuseret hen imod en krop i balance. Sammen med sund kost, prioritere jeg i høj grad afslapning og afstressning, hvorfor jeg blandt andet bruger en hel del tid på kreative projekter, herunder blandt andet kage. Jeg sørger altid for at have en god base af sunde, antiinflammatoriske fødevarer og justere i forhold til mit generelle helbred.

Jeg har valgt at oprette denne blog som inspiration for andre med kroniske sygdomme. Jeg er uddannet kostvejleder med speciale i vægttab, økologi, vegetar- og stenalderkost men anbefaler alligevel, altid at snakke med en professionel diætist inden en fuldstændig kostomlægning. Dette er for at sikre, at alt er sundhedsmæssigt forsvarligt.