Rask med Umahro

De fleste har sikkert hørt om Umahro Cadugan, der på TV2 har kørt programserien “Kan man spise sig rask?”.

En dag på facebook så jeg, at hans foredrag af samme navn kom til byen. Jeg tænkte “fedt” og skyndte mig at købe biletter. Det er bestemt ikke noget jeg fortryder, her dagen derpå. Jeg synes det var en fantastisk, energisk foredrag med en masse gode pointer, sjov og grin. Men samtidig også alvor. Han forstår at formidle informationerne, så alle kan forstå det, og ikke mindst husker det.

Hvordan startede det?

Min interesse for antiinflammatorisk kost startede netop, da jeg så det aller første program med Umahro. Jeg er selv kronisk syg og har været det gennem det meste af mit liv. Min sygdom er autoimmun, hvilket vil sige, at der foregår en kronisk inflammation i min krop. Kroppen begynder så at sige, at nedbryde sig selv. I mit tilfælde begynder muskler, sener og andre strukturer at omdanne sig til kalk. Der findes ikke en kur mod min sygdom. Til gengæld kan jeg fylde min krop op med tons vis af smertestillende og hæmmende medicin. Det vil på den lange bane ender med at ødelægge min krop fremfor at hele den.

På daværende tidspunkt lå jeg sengeliggende. Min sygdom valgte i efteråret 2017 at være aktiv efter flere års tilstand. Det hele kulminerede, da jeg juleaften klokken 16 om eftermiddagen faldt og brækkede min venstre knæskal. Jeg flyttede hjem til mine forældre igen, hvor jeg brugte de første 16 uger i sengen. Her havde jeg selskab af to venner. Min ene ven var min skinne don joy. Min anden ven var raffineret sukker i form af slik, sodavand og chokolade. I kan sikkert forestille jer, hvordan den kombi ikke ligefrem gavner et knæbrud eller anden inflammation i sengen. Faktisk havde jeg ikke engang energi til at tage til lægen. Jeg fik dog alligevel kæmpet mig ind i stuen for at lave selvstudie, så jeg kunne få min velfortjente stundenterhue.

Nyt kapitel, ny vej

Da jeg i august 2018 atter flyttede hjem til mig selv, efter nu 10 måneder hos mine forældre. Valgte jeg at der skulle ske noget nyt. Jeg ville give mig i kast med antiinflammatorisk kost. Det kunne jo umuligt skade. Jeg besluttede derfor at skære ned på kød, til et par gange om ugen. Mit grøntsagsforbrug blev sat i vejret (i hvert fald for en stund), og mit sukkerindtag betragtelig sænket. Jeg mærkede en virkning med det samme. Jeg fik langsomt mere overskud. Jeg fik fremgang ved min træning, mit humør ændrede sig og vigtigst af alt, mine smerter forsvandt sammen med sukkeret. I mine svære sygdomsperioder, kan jeg tydeligt mærke en forskel på, om jeg har indtaget sukker eller ej. Selv et lille stykke slik kunne gøre forskellen.

Umahro's foredrag

En af Umahro’s pointer, og nok også den sjoveste af dem var, at vores bevidsthed er delt op. I kender det sikkert. I står i supermarkedet og har handlet sundt ind og pludselig, så kalder nogle af de raffinerede ting på jer. I dag faldt jeg selv for fristelsen og købte en cola.

Jeg blev overfaldet af det, Umahro beskriver som en 2-årig bavian, vis bevidsthed kun går 5 minutter frem og tilbage i tiden. Bavianen drives af sukker, fedt og salt,  jo mere koncentreret jo bedre. Lige for god ordens skyld, så er der 54 gram sukker i en halv liter cola. Bavianen regere 2/3 af tiden. Den sidste del regeres af det Umahro beskriver som Kloge Åge og Braini Frida. De to er vores fornuft, og ved godt, at cola ikke gør noget godt for os – Især ikke når man tænker på inflammationsprocessen i kroppen. Problemet er bare, at de kun er til stede sammenlagt 8 timer i døgnet, og de resterende er det altså den 2-årige bavian som styrer showet.

Basal sundhed

i kender det sikkert allesammen. Vi har taget lidt på hen over sommeren. Braini Frida og Kloge Åge minder os om det, når vi aller helst bare vil glemme det. Vi har i sinde at leve sundt, men pludselig kommer bavianen løbende og siger, at vi skal passe på polstringen. Alligevel minder vi os selv om, at vi ikke må spise både det ene og det andet. Det holder måske også -Men efter en uge eller to, har bavianen alligevel overtaget styrringen. Vi ender i sofaen med en pose chips og 1,5 liter sodavand, selvfølgelig den med mest sukker.

Vi ved det jo godt. Jo mere usundt vi fylder i kroppen, jo mere svarer den igen med livsstilssygdomme og inflammationsprocesser. I stedet skal vi ifølge Umahro begynde at tale pænt til den. Vi skal ikke begynde at tænke på alt hvad vi ikke må spise. Vi skal i stedet proppe den med sund og nærende mad. På den måde bliver vi automatisk mæt, så der er mindre plads til alt det usunde.

Er grønt overhovedet vigtigt?

Jeg er selv tilbøjelig til helt at undlade frugt og grønt i perioder. Når man ligger under dynen med forkølelse, influenza eller andre sygdomme, som i disse dage raser rundt imellem os. Så er det altså bare mere overbevisende med en toast og en pose matadormix fremfor en skål salat.

Det satte derfor stof til eftertanke, da der på scenen blev fortalt, at for hver dag man er bare 100 gram frugt og grønt i underskud gennem et helt liv, øges risikoen for livsstilsygdomme med 10%. Hvis bare alle i DK spiste 200 gram frugt og grønt mere om dagen, ville vi kunne mindske dødsfald grundet livsstilssygdomme med 20-25% om året! Det er virkelig mange!

Konklusion

Konklusionen er simpel – I hvert fald for mig. Antiinflammatorisk kost har en virkning på inflammation. For mig betyder det, at jeg skal passe på hvad jeg spiser når sygdommen er på sit højeste. Men så længe jeg sørger for at have en grøn og sund base i hverdagen, kan jeg holde det nede. Jeg har skåret mit medicinforbrug betragteligt ned. For at være helt rigtig, så har jeg ikke haft behov for at øge det. 

 

 

Jeg har haft en længere periode, hvor jeg har valgt ikke at prioritere antiinflammatorisk kost. Foredraget har været med til at give mig det sidste skub, så jeg nu begynder på en frisk. Drømmen om at leve, af at formidle sundhed og kost er der stadig. Planerne for fremtiden er lagt og det er bestemt ikke sidste gang jeg får noget med Umahro at gøre! Om det så er flere foredrag, bøger eller måske en sundhedsuddannelse som Umahro sundhedsrådgiver, det vil tiden vise. 

 

 

Dette indlæg er hverken betalt eller sponsoreret af Umahro eller andre. Det er frivilligt, da jeg gerne vil dele hans budskaber med andre og forhåbentligt fremme sundheden hos andre.

Share this...
Email this to someone
email
Share on Facebook
Facebook

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Vi gemmer dine private data, og deler dem kun med tredjeparter, der gør denne ydelse mulig - Læs mere på http://julieshelbred.dk/cookie-og-privatpolitik/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *